Idéen bag ‘I børnehøjde’
Vi kender dem alle. Klassiske opstillede institutionsfotos, hvor barnet sidder på en stol foran kameraet. Men vidste du, at du med enkle midler kan få langt mere levende billeder, der afspejler dit barns unikke personlighed? Jeg kombinerer reportage- og portrætfotografi og er med som ’fluen på væggen’, der fanger børnene, når de har det sjovest. Jeg fotograferer 100 % på børnenes præmisser.
Situationsbilledernes styrke er uden tvivl at de viser børnenes virkelighed som den er på dagen uanset om børnene fx er våde af regn, har støv/snavs i ansigtet fra legen – kort sagt den “perfekte uperfekthed”.
Hvad får institutionen ud af det?
- Besøg af en professionel fotograf, der sørger for alt det praktiske
- En god oplevelse med fotografering af børnene
- Gratis stuebilleder til institutionens arkiv
- Mulighed for at få lækre billeder til udsmykning af institutionen
I god tid inden vores aftale gennemgår jeg selve dagen med jer, så der er styr på alle aspekter og aftaler.
Hvad får forældrene ud af det?
- Sjove og spontane billeder af børnene i leg og hyggelige stunder
- Et indblik i børnenes hverdag i daginstitutionen
- Fortællinger om nysgerrighed, vovemod, livskraft, venskab, generthed og glimt i øjet
Jeg bruger god tid under fotograferingen, så billederne bliver til hyggelige og afslappede stemningsbilleder og portrætter, der er fantastiske at få hjem på væggen.
Processen
Efter at vi har aftalt dato, laver vi i fællesskab en plan for dagen, så der ikke gribes unødigt ind i jeres daglige rutiner. Inden selve dagen sender jeg informationsmateriale til forældrene inkl. samtykkeerklæring alt efter institutionens praksis.
Årstiden er ingen hindring, både inde- og udebilleder giver et anderledes og spændende indblik i børnenes hverdag som vi som forældre ofte er afskåret fra. Uanset årstiden prøver vi at indarbejde de udendørs faciliteter for at flest muligheder i spil men jeg ved af erfaring at de indendørs rammer giver lige så fantastiske resultater.
Efter fotograferingen får forældrene adgang til kodeordsbeskyttet galleri, hvor de kan bestille de ønskede billeder. Man kan selv vælge om at de skal printes eller leveres digitalt.
2023-nyhed
I 2023 har jeg fået mulighed for at sende billederne direkte til forældrene og institutionen skal derfor ikke bruge ressourcer på at omdele kuverter.
Priseksempler – print og digitale filer
Gruppebillede | |
15×21 cm | 90,00 |
20×30 cm | 100,00 |
Legebilleder | |
13×18 cm | 80,00 |
15×21 cm | 100,00 |
20×30 cm | 160,00 |
Digitale filer | |
Pr. billede | 300,00 |
Flatrate – 1 barn | 975,00 |
Hvad siger institutionerne?
ANNE ERDMAN JØRGENSENPædagogisk Leder, Småbørnenes Forsamlingshus
“Vi kan med sikkerhed fortælle at de sidste års fotooptagelser foretaget af Michael Løgtholt har været til stor glæde og tilfredshed for institutionens brugere (børn og forældre) og for personalet i institutionen.
Michael mestrer at lave gruppe- og portrætfoto, der fanger stemning og børnenes umiddelbarhed; deres livsglæde og tænksomhed.
Han lader børnene være nysgerrige og giver sig tid til deres nysgerrighed, og hans kontakt til alle institutionens børn er empatisk.
Vi håber meget at Michael fortsat har lyst til at være ”VORES SUPER FOTOGRAF” i Småbørnenes Forsamlingshus.”